Algade 55A, 6780 Skærbæk, Tlf.: 74 92 87 18
Om os















Fakta om Æblehuset

Børnehaven Æblehuset blev oprettet i 2003 som en privat motorikbørnehave på frivillig basis. Sidenhen kom småbørnsgruppen til i 2010. I 2011 fik vi muligheden for at indgå i et samarbejde med Tønder kommune, som indebar en flytning til bedre faciliteter og rammer samt en kommunalisering. Den 1. november 2011 gik Æblehuset derfor fra at være en privat institution til at være kommunal. I januar 2012 flyttede institutionen om på Vodders gamle skole, hvor vi nu har vores daglige gang. I dag er vi en del af Område Skærbæks 7 instutioner med fælles områdeleder.

Institutionen er normeret til 10 småbørn og 35 børnehavebørn, men børnetallet kan i perioder variere. Vi er i alt 7 fastansatte, heraf 4 pædagoger samt 3 pædagogmedhjælpere. Derudover har vi i perioder vikarer, ressourcepædagoger og praktikanter af forskellig varighed. Hele institutionen er delt ind i følgende grupper;

Blæksprutter; Børnehavebørn i alderen 3 - 6 år

Krudtugler; Småbørn i alderen 0 - 3 år

Faciliteter

I Æblehuset har vi god plads. Vi har godt 400 m2 at boltre os på, og 2 rum specielt indrettet til bevægelse. Vi har en stor legeplads indrettet med motoriske redskaber, men også træer til at klatre i og buske til at gemme sig i.Vi bor ved siden af Vodder Sognegård, hvor vi bruger hallen om vinteren til motorik. Vi har skoven ved siden af os, som bruges til morgenløb og til motorisk udfoldelse og undersøgelse. På legepladsen har vi et træværksted, hvor der kan saves og bankes søm i.


Aktiviteter

  • Vi har morgenløb hver morgen fra forår til efterår

  • i vinterperioden går vi til svømning

  • Vi har, hveranden måned, en 8 personers bus til rådighed, som tager os på tur rundt omkring

  • Vi arbejder med sanse- og grovmotorik og tænker det ind i alle aktiviteter

  • Vi har cykeldag en gang ugentligt

  • Vi arbejder med Grønne spirer hvor vi bla. bruger vores køkkenhave